Hvad er GDPR? – Forklaret så du faktisk forstår det
Når du arbejder med IT og data, kommer du ikke uden om GDPR. Det lyder måske som noget tungt jura-noget – og ja, det er det faktisk også. Men ro på – her får du en forklaring, du kan bruge i praksis.
GDPR står for General Data Protection Regulation – eller på dansk: Databeskyttelsesforordningen. Den handler om, hvordan vi passer på andres personlige oplysninger – fx navn, adresse, CPR-nummer, billeder, sundhedsdata og lignende.
Formålet med GDPR er simpelt:
👉 Beskyt folks personlige oplysninger – og vær ærlig om, hvordan du bruger dem.
Hvorfor skal du som IT-supporter eller datatekniker kende til det?
Som IT-supporter kommer du til at håndtere data – fx i systemer, netværk, backup, og måske i kundeservice. Derfor skal du forstå reglerne, så du kan arbejde professionelt og lovligt.
5 vigtige GDPR-ting, du skal kende:
Her er de vigtigste regler, forklaret uden jura-snak:
1.Du skal holde styr på, hvilke persondata virksomheden har
→ Lav en liste (fortegnelse) over, hvad I gemmer og hvor.
2.Du skal vise, at I behandler data på en god og sikker måde
→ Det handler om at følge principper som fx “dataminimering” (kun gem det nødvendige).
3.Virksomheden skal bruge både teknik og gode vaner for at beskytte data
→ Det kan være passwords, antivirus, adgangskontrol, instrukser til ansatte osv.
4.Folk skal vide, hvad I bruger deres data til
→ Lav klare og enkle informationer til både kunder og ansatte.
5.Hvis nogen spørger, skal I kunne bevise, at I følger reglerne
→ Fx at I har fået samtykke, har styr på databehandlere, og logger vigtige hændelser.
Der er også andre ting, du skal vide:
GDPR handler ikke kun om regler på papir – det handler om sikker adfærd og god IT-praksis. Her er mere, I også skal gøre:
-
Vurdér risikoen – Hvor farligt er det, hvis data bliver lækket?
-
Lav aftaler med dem, der behandler data for jer – fx en cloud-udbyder.
-
Hold øje med jeres databehandlere – Tjek at de følger reglerne.
-
Tænk databeskyttelse ind fra starten – fx i nye systemer eller apps.
-
Respektér folks rettigheder – fx retten til indsigt eller at få slettet data.
Hvor finder jeg yderligere informationer?
GDPR er en del af en EU-Lov, og du kan læse mere om lovteksten her: