Arduino start guide
Arduino er en lille computer eller mikroprocessor som elektrisk kan ”snakke” med andet – Så er IT made easy. I denne guide vil jeg hjælpe dig i gang – også hvis du aldrig har prøvet at arbejde med strøm eller arduino.
Hvilket arduino board skal jeg vælge?
Når det kommer til arduino, er der utrolig mange forskellige boards, som eksempelvis Arduino Mega, arduino uno og arduino nano som er en meget lille version. Arduino boardet kan du programmerer igen og igen alt efter hvilken opgave du ønsker det skal løse. Nogle af boardene kan desuden udvides med forskellige udvidelseskort. Der er mange udvidelser der passer direkte på arduino uno, da det nok er en af de mest populære boards. Dette kan du gøre lidt ligesom når du samler legoklodser. Passer dit udvidelseskort ikke direkte til dit arduinoboard, kan du ved hjælp af et breadboard forbinde det med et hvilken som helst udvidelseskort.
Komponenter og en advarsel
På langt de fleste arduino boards sidder der en lysdiode, som du kan starte med at programmere. På den måde får du hurtigt en fornemmelse for hvordan det virker uden at skulle bruge modstande eller andre komponenter. Jeg vil dog anbefale dig, at du starter med at få fat i et breadboard:
På breadboardet kan du hurtigt ændre på ledninger og komponenter, og starte på en frisk med et nyt projekt.
Hvis du vil tilkoble en trykknap, så du kan bede Arduino’en gøre forskellige ting, er det nok bare at købe selve trykknappen.
Hvis du vil tilkoble en lysdiode (en lille lampe), skal du både have en lysdiode, og en modstand der begrænser spændingen. En lysdiode kan holde til eksempelvis maks 3 volt, men Arduino UNO’en sender 5 volt ud. Modstanden skal så holde en del af spændingen tilbage, så lysdioden ikke brænder af. Vælg en 5mm lysdiode i den farve du ønsker, og køb 470 ohms modstande, en for hver lysdiode.
SOFTWARE
For at du kan programmerer dit arduino board, skal du have en pc/mac med en ledig usb port. Derudover skal du hente det program, du skal programmerer i – Arduino IDE, som du kan hente på arduinos officielle side her: (http://arduino.cc/)
Programmering
Du har mange muligheder med arduino og for finde nogle af mulighederne, vil du sikkert bruge google til at finde løsninger. I denne guide, vil jeg dog fokuserer på de eksempler du skal bruge som en del af valgfaget ”Teknologi”, som jeg underviser i på EUC Nordvest.
Blink program
For at lave et program der får en indbyggede diode(lampe) til at blinke, starter du med at åbne
I IDE version 2:
/*
Blink
Turns an LED on for one second, then off for one second, repeatedly.
Most Arduinos have an on-board LED you can control. On the UNO, MEGA and ZERO
it is attached to digital pin 13, on MKR1000 on pin 6. LED_BUILTIN is set to
the correct LED pin independent of which board is used.
If you want to know what pin the on-board LED is connected to on your Arduino
model, check the Technical Specs of your board at:
https://www.arduino.cc/en/Main/Products
modified 8 May 2014
by Scott Fitzgerald
modified 2 Sep 2016
by Arturo Guadalupi
modified 8 Sep 2016
by Colby Newman
This example code is in the public domain.
https://www.arduino.cc/en/Tutorial/BuiltInExamples/Blink
*/
// the setup function runs once when you press reset or power the board
void setup() {
// initialize digital pin LED_BUILTIN as an output.
pinMode(LED_BUILTIN, OUTPUT);
}
// the loop function runs over and over again forever
void loop() {
digitalWrite(LED_BUILTIN, HIGH); // turn the LED on (HIGH is the voltage level)
delay(1000); // wait for a second
digitalWrite(LED_BUILTIN, LOW); // turn the LED off by making the voltage LOW
delay(1000); // wait for a second
}
Teksten mellem /* og */ og efter // vil blive ignoreret og derfor ikke afviklet når koden overføres til arduino boardet.
Koden er delt op i 2 grundlæggende dele:
void setup() {
// initialize digital pin LED_BUILTIN as an output.
pinMode(LED_BUILTIN, OUTPUT);
}
Denne del af koden der ligger i funktionen setup, fortæller at variablen/udgagen LED_BUILTIN, skal fungere som output, altså skal der sendes informationer ud af arduinoen.
Microprocessorer skal hele tiden have noget at lave, og gør én ting ad gangen. Vi starter derfor et loop() eller på dansk en løkke/ring, og skriver mellem { og } hvad den skal gøre. Hvis vi tænder og derefter slukker for en lysdiode, vil lysdioden tænde og slukke én gang for hver gang løkken køres. Microprocessoren på et UNO board kører ved 16MHz, så det kan ikke ses med øjet, og derfor sætter vi nogle pauser ind med delay() funktionen.
Det kan vi se her i den anden del, der
void loop() {
digitalWrite(LED_BUILTIN, HIGH); // turn the LED on (HIGH is the voltage level)
delay(1000); // wait for a second
digitalWrite(LED_BUILTIN, LOW); // turn the LED off by making the voltage LOW
delay(1000); // wait for a second
}
består af en løkke, hvori noget bliver gentaget i det uendelige.
Først bliver LED_BUILTIN tænd (HIGH), hvorefter, der ventes i et sekund (delay(1000)). Herefter slukkes LED_BUILTIN (LOW), hvorefter der igen ventes i et sekund. Herefter fortsætter den fra starten igen.
UPLOAD til board
Når koden er lavet, skal den uploades til Arduino boardet.
Klik på upload for at uploade programmet. (Du vil på dit board se lysdioerne blinke hurtigt som et tegn på at den modtager dit program)
Husk at vælge dit Arduino board under “Værktøjer”, så programmet ved hvilken type microcontroller din kode skal køre på.
Så nu er du helt klar til at lave smarte hjem og andre spændende ting, da en verden af muligheder åbner sig. Så er IT made easy.
Intro video
Vil du også gerne se lidt mere om hvordan det virker, så se med i denne video, hvor jeg gennemgår det.